INGRID ØSTERGAARD MOURITSEN

DatoStedKilde
Født :2 OKT 1941BØRGLUM-

Alder : 81

Noter : Ingrid har fra fødsel eller som helt spæd været uden hørelse, om dette handicap skyldes et slemt fald eller lidelsen har været medfødt. har ikke været muligt at konstatere.
Faster Ingeborg vil nu give et bidrag til disse slægtssider og beskrive for efterslægten - om Ingrids helt utrolige evner og kunnen.
........
Hvor tungt dette føltes for Ingrids mor og min bror Viggo, er helt umuligt for mig at beskrive. Derimod vil jeg her, som altid, beundre dem begge to, for deres kamp for at give Ingrid den bedst mulige lære og udvikling.
Da Ingrid var i 3-års alderen blev såvel forældre, som Ingrids to brødre Kristen og Jørgen, tillært mund-hånd aflæsningssystemet, som er en lydbetegnelse til hjælp for udtale.
Nu var alle i hjemmet besat af mod på at lære Ingrid at tale, og gode resultater viste sig meget hurtige.
Da Ingrid var 7 år, blev der antaget en privat lærerinde, der havde værelse og stue sammen med Ingrid. Således fortsatte det i 11 år med vekslende lærerinder, og resultatet var i den grad beundringsværdigt, så da 7 år var gået med privat undervisning, vovede Ingrids forældre det dengang ukendte, at de fik deres lille pige tilmeldt i almindelig hørende klasse ved Vrå Private Realskole, dog med bistand af hjemmelærerinden, der på skolen kunne støtte Ingrid ved sit tillærte mund/håndsystem.
Stort var det sat op, så at sige i alle landets dag- og ugeblade, om den unge ikke-hørende pige, der havde beståen en stor realeksamen på Vrå Private Realskole.
For første gang sad censor i lokalet for at give karakter til en ikke hørende elev, der skulle bedømmes på lige fod med den hørende klasse. Stor var hans forundring, da Ingrid trådte ind med sit altid vidunderlige smil, hilste glad og trak sin seddel med emneangivelsen.
jeg har ladet mig fortælle af fru Elly Bertelsen, Vrå, at censorens beundring var så stor, at da han efter prøven sad i privaten og talte med Hr. bertelsen, var det kendeligt, at de begge var helt bevægede over deres lille elev.
Der kan ikke være nogen tvivl om cencorens beundring og sande følelser. Han skrev senere i Relaskolebladet følgende smukke artikkel:
På forårsvandring med Ingrid Mouritsen.
Den danske realskoles ledende artikkel i nummeret for den 6. april er en smukl skildring af den 16-årige Ingrid Mouritsen, datter af gdr. Viggo Mouritsen, Gunderup - og den fortræffelige præstation, hun leverede, da hun var oppe i mundlig dansk til realeksamen. Vi er på Vrå Relaskole. Regnen siler ned udenfor, men der er forår i regnen derude. En sød pige træder nejende ind. Hun hedder Ingrid. Hun streger et nummer i rækken, og så er hun på Forårsvandring med Knud Poulsen.
Men Ingrid er døvstum. Derfor har hun en anden pige me sig, som hjælpende træder til, når det kniber for os at gøre os forståelige, for det ikke for Ingrid. hendes fortælling er båret af det vindende barns ligefremhed, selv om hendes stemme må mangle den varme, det lys- og skyggeskær, det levende i tonen, som skænkes os gennem øret.
I det øjeblik det hele sker, oplever man jo bare underet, lytter, lever med, glemmer simpelt hen alt andet. Selv om Knud Poulsens forårsvandringer, blot for dette ene: et par strålende pigeøjne, der fortæller om en lang, anstrengende, men lykkelig vandring ind i et forår og frem mod en sommer andre børn og unge færdes i, fordi de ejer hørelsen nådegave.
Men Ingrid virker intet øjeblik, som er hun blevet snydt for noget her i livet. varm og lykkelig, ivrigt iagttagende vore mindste mundbesvægelser, hele tiden venligst smilende skildrer hun i enkle sætninger, naturligvis stærkere bundet end de andre elever af bogformen, disse forårsvandringer.
Man kræver en streng saglig bedømmelse efter præstationen, men heldigvis: Viljen ser Vor Herre på - og den er til stede - ikke mindst i Ingrids forårsvandringer, der står sig fint i konkurrence med Peters Engelske socialister.
Også karakteren medregnet, gav Ingrid en anden meget mere, end hav gav hende hin dag i Vrå.
Vidunderligt var det at møde tro - energi - vilje og mod i en sådan grad hos et manneskebarn, der må stride sig frem, der må kæmpe for at få lov til at åbne sit sind og give tanker og følelser luft i ord - vidunderligt at se hende sejre. netop disse kræfter er det jo, vi som mennesker og lærere spejder efter i sindene hos være børn - både hos dem, der banker på kontordøren nu og vækker en far, der sidder og filosoferer ved en skrivemaskine, og hos alle dem der fylder skolens gange med råb og latter, når ferien er forbi.
Tilgivelse for dette lille sidespring fra al det saglige behøves ikke. Påskeferien og tankernes lediggang må bære ansvaret. Og så er jo endelig også foråret på vej.

FarMor
Viggo MouritsenINGER - MARIE ØSTERGAARD
ÆgteskabBørn
28 Mar 1964 - JØRGEN MIKKELSEN 9 Dec 1967 - TORBEN ØSTERGAARD MOURITSEN
8 Jun 1971 - PETER ØSTERGAARD MOURITSEN

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage20 Mar 2023