|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 8 Jun 1870 | København | - |
| Døbt : | 22 Jun 1870 | Frederiksberg, København | - |
| Død : | 27 Jun 1952 | Hjørring | - |
| Begravet : | - | Tolne Kirke | - |
| Alder : | 82 |
| Stilling : | SOGNEPRÆST |
| Noter : Født i København 1870 - Fik handelseksamen fra Grüners handelsakademi i 1892. Var handelskontorist på Carlsberg Bryggerierne. Mens han var ansat der, læste han til Studentereksamen på aftenkursus. Senere læste ha teologi og blev cand. theol. i 1903. Derefter virkede han i nogle år som lærer ved Metropolitaskolen i København. I 1909 blev han præsteviet og fik embede som kapelan i Gunderup-Nøvling. I prøstegaarden her, traf han Marie Mouritsen fra Vrå. Han fik efter vielsen 12/7-1910 embede i Tolne-Hørmested, hvor de faldt ualmindeligt godt til. Han var en myndig mand. Han stod i godt samarbejde med Indre Mission, en god prædikant, var flittig og samvittighedsfuld. Pastor Larsen var præst i Tolne & Hørmested fra 1.marts 1910 og tog sin afsked 21. juni 1940. Døde den 27. juni 1952 - kun 3 dage efter at barnebarnet Jørgen Henrik Jensen blev født. Pastor Larsen fortæller selv om sin barndom, at der var ikke meget, der pegede på, at han skulle blive præst. - "De korser Dem måske, når De hører, at jeg tilbragte min barndom på restaurationen på Tivoli-øen. Den havde min far fra 1860 til 1887, da den gamle idyl forsvandt, da der blev bygget et bjælkepalads i anledning af den forestående udstilling i Tivoli 1888. Ganske vist skrev Chr. Richardt kantate - og min søster sang i Cæcilliaforeningen, men min barndoms idyl var ødeliagt. I mine øjne var det nemlig en idyl. Jed ved godt, at restaurationen var en simpel sangerinde-knejpe, og det drillede mine kammerater mig groft med i skolen. Disse stiklerier medførte, at jeg blev indesluttet, og denne skyhed blev mig en slem hemsko senere i livet. Jeg voksede op med musik fra alle kanter, lige op ad en karussel, der gik med dampkraft. Ligeledes var der masser af lirekassemusik.Der lød mange slibrigheder til og fra sangerinderne, og stumper af deres viser har fulgt mig hele livet. Indtil jeg fyldte 25 år, havde jeg kun været i kirke til min konfirmation, og jeg anede intet om, hvad kristendom var. Mine forældre nåede dog til sandheds erkendelse, og min moders yndlingssalme blev: "Vor tro er den forvisning på." Ordene fra denne salme bed sig fast hos mig, selvom jeg vel næppe rigtigt fattede dens indhold. Jeg blev ansat på kontoret på Ny Carlsberg bryggeri, hvor min fader var en god øl-kunde, men jeg blev der ikke så længe, da jeg så begyndte min handelsuddannelse og senere kom i trøjen. jeg fik en god stilling i et papirfirma, men her kom en periode med opvågnen, selverkendelse og kamp, desuden sygdom. Dette endte med et brud med alt det gamle i en sådan grad, at jeg gav Gud mit hjerte og følte kald til at blive præst. Det gik også godt, indtil en stor sorg ramte mig. Jeg var ved at give op, men jeg fik dog embedseksamen ved proffesorernes velvilje. jeg blev nu lærer, men ved vækkelsesmøderne 1904-05 hørne jeg præsterne Mollerup & Fibiger og kom derved til at føle mig hjemme i Indre Mission. Jeg blev kapellan hos den grundvigske pastor Paludan i Gunderup, og havde der nogle travle arbejdsår. Mit udstyr var meget spartansk, da jeg kom til Tolne - ( en seng, en servante, lidt dagligstuemøbler) - men min hustru skaffede et fyldigt udstyr, og bryllupsdagen bragte så mange gaver og så mange opmærksomheder fra venner i Tolne, at vi fik smukt og hyggeligt. Her voksede vore 10 børn op (og vi regnede ud, at vi brugte 5000 kr til togpenge til børnenes skolegang i Hjørring) - og vi måtte altid kæmpe med økonomiske vanskeligheder. En stor sorg var det, da vor unge søn, Ole Vagn, blev skudt af tyskerne. Den 12. jan. 1944 blev de telefonisk kaldt ud til et vanskeligt tilfælde. Ved Hjermitslev kom 2 personer ind i bilen, og næste morgen kl. 4 , blev min søn fundet skudt gennem hovedet - på landevejen nord for Nørresundby, medens hans chef dyrlæge Møller sad i bilen på en gade i aalborg. dræbt af mange skud. Det var en "udligning" for drab på en tysker. Den dag Ole Vagn blev begravet fandt jeg i min lomme, salmen fra Ole Vagns bryllup for kort tid siden: "Sorrig og glæde, de vandre til hobe...."" Pastor Larsen var en myndig, til tider noget striks præst, fuld af lune og en ofte skarp ironi. - Det fortælles, at der en søndag ikke havde været gudstjeneste i Tolne Kirke. den næste dag, da pastor Larsen skulle med toget, mødte han stationsforstanderen, der aldrig viste sig i kirken. denne, ville imidlertid gerne drille præsten lidt og bebrejdede ham, at pastoren havde aflyst gudstjenesten. Han fik blot det hvasse svar: "Gik De forgæves". Han var en god prædikant. men kunne somme tider støde folk med sine kategoriske domme og udtalelser, men han havde et stort hjerte for Guds rige sag. Sammen med sin meget yngre hustru, skabte han et meget gæstfrit hjem. Men i sit hjerte forblev pastor Larsen dog Københavner. Trods de mange år i Vendsyssel, levede han sig ikke helt ind i livsformerne, men var f.eks. når han spadserede en tur på Tolnes veje, klædt på som var han på strøgtur i København.Ikke mindst fru Larsen øvede en betydelig indsats i de mange år. Med sit fine og fromme sind, satte hun sit præg på sognets liv, og trods de mange børn, der voksede op i præstegården fik hun tid til et udtrakt sognearbejde. Startede og holdt sammen på missionskredse og kvindekredse og meget andety, og havde altid et stort hjerte for sognets fattige. Hun blev da også højt elsket i Tolne. |
| Far | Mor |
| Ole L. Larsen | Marie Magdalene Hansen (f:Hansen) |
| Ægteskab | Børn |
| 12 Jun 1910 - Marie Larsen (f: Mouritsen) |
18 MAJ 1911 - Ole Vagn Larsen
24 Apr 1912 - Signe Ræbild (f: Larsen) 21 Apr 1914 - Else Jensen (født: Larsen) 9 Aug 1915 - Karen Larsen 8 Apr 1917 - Bodil Jensen (født: Larsen) 22 Mar 1918 - Knud Tolnov Larsen 3 Mar 1920 - Kirsten Larsen 14 Jul 1921 - Ingrid Russell (f:Larsen) 1 Jul 1924 - Jørgen Larsen 2 Dec 1929 - Birte Larsen |
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 19 Nov 2023 |