|
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 17 Jun 1912 | TOLNE | - |
| Døbt : | - | TOLNE | - |
| Død : | 18 Mar 2005 | Hjørring Sygehus | - |
| Begravet : | 26 Mar 2005 | Tolne Kirke | - |
| Direkte Linie: | - | DL JHJ | - |
| Alder : | 92 |
| Alt.navn : | Harry Evald Jensen |
| Stilling : | KØBMAND |
| Noter : Blev købmand i en meget tidlig alder p.g.a. sin fars tidlige død. Blev gift med præstedatteren fra Tolne. Else og Evald havde aldrig ferie medens de havde forretningen - kunderne kunne også i nødens stund, komme ind af bagdøren og handle. De har altid været meget tæt knyttet til hinanden - og i dec. 2005 flyttede de i ældrebolig i Sindal og hyggede sig der - indtil Evalds død den 18. marts 2005. ........................... Her videregiver jeg talen fra Præsten i Tolne, Lise Munk Petersen - ved begravelsen den 26. marts 2005.............. Salmer: 50 - 49 - 2 - 70 I fredags mistede vi Evald og så var et langt og godt og virksomt liv levet til ende. Han var så træt, så træt, sagde Else- og nu rakte hans kræfter ikke længere, og med sine kære samlet omkring sig - og med Elses hånd i sin, sov han lige så stille ind på sygehuset i Hjørring, fredag aften. Så var et langt og godt og meningsfuldt liv levet til ende og en epoke i jeres families liv og i Tolne er slut. Evald var blevet en gammel mand, og jeg er sikker på, at I som er Evalds nærmeste, er dybt taknemmelige for, at I har fået lov at beholde ham så længe - og taknemlige for, at han har fået lov at slutte sit liv så nænsomt, som han gjorde. Men alligevel er det en stor sorg at miste Evald - især for Else, for de to fulgtes næsten genem hele livet. Til efteråret 2005 kunne I have fejret Jeres 70 års bryllupsdag, men den anden dag fortalte Else, at hun kun var 8 år, da Evald besluttede, at det var de to der skulle være sammen resten af livet. Jeres følgeskab, Jeres kærlighed og venskab er et forbillede for alle der kender Jer, og sammen har I været det bedste eksempel på, hvad ægteskab og kærlighed er - for Jeres drenge, for de svigerdøtre der kom til, og siden hen også for Jeres store flok af børnebørn og oldebørn. I har begge to - mange gange sagt, at I har haft et godt liv - med hinanden og Jeres virke i Tolne Købmandsgaard. I har mange gange fortalt os alle, hvor dybt taknemmelige I var, for det liv I fik lov at dele med hinanden - og derfor er det selvfølgelig så svært, så svært at skulle det endelige farvel til Evald idag. Eneste trøst er for dig Else, at den gode familie - de store og små, følges med dig idag og deler din sorg.... Og som helt sikkert også vil tage sig godt af dig i dagene der kommer. Næsten hele sit lange liv har Evald boet i Tolne - og det blev kun nogle få - men gode måneder i Sindal. Og Tolne var alt for Evald. Han havde på ingen måde nogen udlængsel til den store verden - ferieture og lange rejser var ikke noget for ham, for han havde det bedst med at sove i sin egen seng i Købmandsgaarden. Der var hand rod og derfra hans verden gik. ........... Købmandsidentiteten var en meget stor del af Evald og købmandserhvervet tog han på sig, næsten som et kald, da han døde i en meget ung alder. Han var det man kalder en hædersmand - en man kunne regne med og som alle værdsatte højt for hans retsindighed og pligtopfyldenhed. Han satte en ære i at alt blev passet på bedste vis - at der var orden i sagerne til mindste detalje. Derfor var Evald også højt respekteret hos alle, der kom hos ham, og Købmandsgaarden var et vigtigt omfrejningspunkt i Tolne, før tiden ændrede de små lokalområder og lagde dem øde. Evald var også et meget selskabeligt og gæstfrit menneske, der glad og samlede familie og venner til enhver given lejlighed - og også gerne lidt ind imellem. Og helt særligt nød han det, når han havde familien samlet omkring sig - børn og børnebørn i alle aldre. En anden vigtig del af Evald var hans kristne tro og hans trofasthed og kærlighed til Tolne Kirke. Måske fordi han jo i mere end een forstand fandt sit livs mening og kærlighed i kirken - og præstegaarden. I 34 år år sad Evald i menighedsrådet, men hvad måske vigtigere er, så sad han søndag efter søndag - livet igennem på sin kirkebænk sammen med Else, så længe han havde kræfter til det. En uge var afsluttet på bedste vis, når han søndag formiddag havde været til gudstjeneste og kunne tage hjem og vaske bilen, mens Else gjorde frokosten klar. Så var Evald i sit ES og sådan husker vi ham gerne. Evald byggede sit liv på den tro, han blev døbt til her i Tolne Kirke, og derfor har Tolne Kirke på alle måder været en stærk og bærende ramme om Evalds liv - Derfor er det meget vemodigt at det idag er sidste gang vi har Evald med i kirken, men der er også en stor trøst i det, for vi bliver mindet om at han gennem hele sit lange liv har været båret af Guds kærlighed. Han blev båret herind til dåb som en lille dreng den 21. juli 1912 og om lidt bliver han båret ud af sine sænner, som han selv har ønsket det. På den måde bliver vi mindet om, at Tolne Kirke og troen på Gud har været en ramme om Evalds liv. Vi bliver mindet om at den Guds kærlighed hn fik i dåbsgave, den slipper ham ikke, men bærer ham videre ind i Guds rige, selv om vi andre må give slip. ................. Idag er det jo påskelørdag - og påskesøndag er en sorgens dag, selvom solen skinner så smukt. Påskelørdag ligger Jesus stadig i graven og hans diciple sørger og kan slet ikke se nogen mening med deres liv og fremtid. Men i morgen skal det forkndes at graven var tom, da kvinderne kom for at se til den. I morgen skal det forkyndes at livet vandt over døden - at sorg og angst kan forvandles til tro håb og kærlighed. det smukke vejr har i danmark alle dage været et tegn på påske og opstandelse. Alle havens blomster der fandt vej gennem sneen og den hårde frost - de vidner om livets sejr over døden og hvor små og uanseelige de er, kan de trøste og varme et sørgende hjerte. De kan minde om, at den opstandelse Jesus fik - den er vi døbt til, og derfor tror vi at den også bliver vores opstandelse. Holger Lissner skriver...: Du griber os i mørket og blidt mod lyset vender. For selvom vi er adskilt, er vi i dine hænder. Og vi har hørt det rygte, at Kristus sprængte graven, og derfpr knejser liljer mod forårssol i haven. ......... Derfor skal vores afsked med Evald idag, bæres af troen på en opstandelse i Guds rige, hvor Gus samler alle dem der gik gør os. Derfor skal vores afsked med Evald, bæres af en stor taknemmelighed over alt det Evald gav så mange, med sit milde gode væsen, som havde overskud til mange. Og derfor skal vores tanker også samle sig hos Else, som går nogle meget stille dage i møde i sin gode lejlighed i Sindal. Det bliver et stort savn at Else ikke skal sørge for Evald mere, men vi tror at Evald nu er i Guds varetægt og at Gud værner ham med kærlighed, indtil han samler os alle i sit rige til en tid og på et sted som kun han kender. .... Og lad os slutte med Lissner..: Se døden er forandret. Nu kan den ikke vinde. Da Kristus tog den på sig, blev den en slagen fjende. Og derfor kan vi håbe, at også vi får givet, at gå i morgensolen og glæde os ved livet.... Så lad da sorgen synge, få luft for al sin klage, og lad kun savnet tyngem din godhed bliver tilbage. Din godhed bliver tilbage. Du giver os nye kræfter. Du knytter nye tråde. Og hvad så sker derefter, må komme af din nåde....... Guds fred være med Evald - og Guds fred være med os alle. |
| Far | Mor |
| Oscar Ludvig Jensen | Alma Marie Andersen |
| Ægteskab | Børn |
| 27 Okt 1935 - Else Jensen (født: Larsen) |
20 Sep 1937 - Carl Oscar Jensen
10 Mar 1940 - Finn (Ove Finn) Jensen 31 Mar 1946 - Knud Evald Jensen 23 Jun 1952 - Jørgen H. Jensen |
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 19 Nov 2023 |